Notits i Morsø Folkeblad, mandag den 7. Februar 1994
DØDSFALD: Maren Thomsen, Gråstenvej 4, Sindbjerg, er død 67 år gammel.
Maren Thomsen var fra Sundby. Hun mistede som barn sin mor og lærte tidligt
at bestille noget. I 1945 blev hun gift med Søren Thomsen fra Bjergby. De
havde et par år en mindre ejendom i Tøving, men flyttede derefter til
Gråstenvej, hvor de har boet og drevet deres landbrug omhyggeligt og godt.
Sammen har de skabt et gæstfrit og godt hjem, hvor fire børn er vokset op.
Maren Thomsen døde pludselig under et besøg i Vils i torsdags. Hun havde
været til damefrisør og var på vej hen for at besøge en svigerinde og svoger,
da hun blev ramt af en blodprop ved hjertet. Hendes mand, som fulgtes med
hende, blev på sygehuset ramt af et hjertestop og ligger endnu på intensiv
afdelingen. Foruden sin mand efterlader Maren Thomsen sig tre sønner, der alle
bor på Mors og en datter, der bor ved Holstebro.
Mindeord i Morsø Folkeblad,
Torsdag den 3. Februar blev så Marens sidste dag. Søren kørte dig til damefrisør
i Vils, og som du plejede at gøre, Maren, skulle du på familievisit bagefter, men
det kom du ikke, og du kom heller ikke hjem mere. Det var en trist telefonop-
ringning, vi fik, men sådan er livet. Vi havde slet ikke forestillet os, at det
var ved tiden, at du, Maren, skulle bort.
Maren, vi vil huske dig, og du vil stå i vores erindring som den nabokone, der
altid var der, når vi havde hjælp behov. Du var god at snakke med, og mangen en
kaffetår er gledet ned, hvor vi har ordnet hele verdenssituationen. Du havde
altid tid til at snakke lige meget, hvad du var ved, når vi kom. Du var et hjem-
memenneske, der elskede, når nogen ville besøge dig og Søren. Din og Sørens dør
har altid stået åben og med et "goddaw" og velkommen, når vi kom. Og vidste du,
at vi kom, blev der disket op med alskens gode sager. her sidst til nytårsaften,
ja, hvem kunne vide, at det blev den sidste nytårsaften, du skulle fejre, Maren !!!
Din blomsterhave, Maren, og stueplanter var dit et og alt. Var der en blomst,
man ikke rigtig vidste noget om, kunne man gå ned til dig, Maren, og få en for-
klaring. Du havde en del blomsterbøger, som vi til tider har kigget i for at finde
den rette, og hvor meget vand o.l. den skulle have.
Havde Søren et problem i haven, han ikke kunne øse, var du den stærke til at
hjælpe. I har plukket et hav af jordbær, hindbær, æbler, ja, alt, hvad der kunne
gro, du Maren og Søren havde og har et pragteksemplar af have.
"Den rose fin og lille har dejlig duft og skær, den lyse for os ville og sprede mørket her, i sandhed mand og Gud af syndens nød og pine han nådig hjalp os ud."
Det bedste, du vidste, Maren og ligeså dig, Søren, var, når jeres børnebørn kom
på ferie. De fik det, ligesom de ville have det: "Hvad du ønsker skal du få".
Maren, vi fik lov at kende dig i godt 18 år, og vi har fulgt hinandens skæbner
i glæde og sorg alle disse år, så savnet vil for os være stort.
Og ligeså for dig, Søren, samt jeres børn, svigerbørn, børnebørnenes Bedste,
dine søskende, Maren, samt den øvrige familie.
Men livet skal gå vidre. Maren er ikke mere !!!.
Ære være hendes minde!
B.P.J.B.I.
