Dagny Laugesen, De gamles Hjem, Aulum, er død, 76 år. Hun var født på gården Østerlund ved Ørrevej i Aulum. I sin ungdom havde hun pladser i huset langt fra hjemegnen, blandt andet i Vensyssel og på Sjælland. Senere kom hun tilbage til fødesognet og var i en længere årrække ansat i forretningen hos isenkræmmer Brødbæk i Aulum. Hun forblev ugift og boede i mange år sammen med sin mor, som hun var til stor hjælp og som hun passede til sidst. da moderen døde, flyttede Dagny Laugesen for cirka 35 år til herning, hvor hun var ansat på en tekstilfabrik. Hun var kirkeligt interesseret og levede med i kredsen omkring missionshuset Bethania, hvor hun bl.a. var til hjælp, når der holdes bazarer. Dagny Laugesen var den sidste af en søskendeflok på ni. Hun efterlader sig en del neicer og nevøer. dres